fredag den 11. januar 2008

14-årig dreng styrede sporvogne med tv-fjernbetjening

En 14-årig dreng sad bagerst i en sporvogn i den polske by Lodz og fjernstyrede sporskifterne med en tv-fjernbetjening, han selv havde ombygget. Den togbegejstrede dreng nåede at afspore fire sporvogne med ti tilskadekomne personer til følge, inden politiet tog fjernbetjeningen fra ham.
En 14-årig dreng fra Lodz i Polen har fjernstyret byens sporskifter, så han kunne lege "modeltog" med byens sporvogne. Fire sporvogne nåede at blive afsporet. Politiet i Lodz ved endnu ikke, hvordan det er lykkedes den 14-årige at bygge en fjernbetjening til formålet. "Vi ved, at han har haft en stor interesse for sporvogne og hele mekanikken bag dem," siger en talperson fra politiet i Lodz. (Foto: Wikimedia) Det lykkedes tidligere på ugen en 14-årig polsk dreng at fjernstyre sporvogne i den polske by Lodz, som var det et modeltog.
Drengen brugte en tv-fjernbetjening, han havde ombygget efter principper, der hidtil ikke er kendt af hverken politiet i Lodz eller de sporvognsansvarlige i byen. Med den kunne han styre sporskifterne og dermed gelejde sporvogne rundt i byen efter egen smag.
Det gik dog ikke helt efter planen, da fire sporvogne nåede at blive afsporet, mens den 14-årige sad ved knapperne.
http://ing.dk/artikel/84658?nyhedsbrev

Ingen kommentarer: