fredag den 11. januar 2008

Duke University forsøg med metametarialer

Forskere udvikler ubåden, der ikke kan spores

Søjler i koncertsale, der ikke påvirker lyden. Havbølger, der bliver ledt uden om skibe. Og ubåde, der ikke kan spores med sonar. Det er nogle af perspektiverne med metamaterialer, hævder Duke University.

Ingeniører fra Duke University i North Carolina offentliggør fredag i tidsskriftet Physical Review Letters, hvordan akustiske metamaterialer kan gøre en ubåd usynlig for sonar.
Indtil videre er der kun tale om en matematisk simulation, som viser, at lydbølger kan afbøjes omkring et objekt, således at bølgerne fortsætter uforstyrret på den anden side af objektet.
Metamaterialer er stadig et meget nyt og uudforsket emne. I naturlige materialer afbøjes bølger kun med et positivt refraktionsindeks. Men metamaterialer kan skræddersys, så indekset kan blive positivt eller negativt.
Usynlighed blev demonstreret i praksis ved et forsøg for et år siden – også på Duke University – hvor fysikeren David Schurig viste, at en genstand kunne skjules i et metamateriale, der blev belyst med radar. Denne demonstration gjaldt altså elektromagnetiske bølger.
Det skete ved hjælp af særligt konstruerede ringe, der var åbnet i den ene side – altså med form som et C. De var udført som kobberledere på glasfiberplader. Når mikrobølgerne passerede dem, opstod der resonans i ringene, som opførte sig som dielektriske materialer med nye og unaturlige magnetiske og elektriske egenskaber.
http://ing.dk/artikel/84649?nyhedsbrev

Fagre nye verden;)

Ingen kommentarer: