søndag den 31. august 2008

50 millioner euro i aflad

Berygtet pille skal behandle kræft
Lægemiddel, der for 50 år siden medførte uhyggelige misdannelser på nyfødte, sælges igen - nu som kræftmedicin.
Thalidomid. Alene navnet kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på mange mennesker.
I hvert fald på de af os, der er midaldrende eller ældre.
Men nu er præparatet, som for 50 år siden skabte i tusindvis af tragedier, hvor børn fødtes med misdannede arme og ben, på markedet igen. /Politiken.dk

Så forstår man pludselig, hvorfor det tyske firma, der har opfundet Thalidomid, har bedyret, at de vil give små 50 millioner euro som erstatning til de ca. 15.000 børn, der blev født misdannede p.g.a. stoffet. Det lyder af meget - men omregnet til 371.756.829 danske kroner og fordelt på de direkte ofre - så bliver det 24.783 kr. til hver. Det har de godt nok fået en gang før i 1970 - men alligevel... noget nærrigt ku' man mene... Hvis Thalidomid igen skal i handlen, så kunne man som minimum kræve at overskuddet gik til ofrene og deres familier.

Jamen dog...

Spion brugte sex som arbejdsredskab
En nordkoreansk agent har infiltreret Sydkoreas militær. Hun gik i seng med officererne.... hun forførte en række af de officerer, hun mødte gennem sit job, i et forsøg på at aflokke dem militære hemmeligheder.
/Politiken

...øhh ja - ville man have forventet noget andet af en efterretningstjeneste? At anvende sex som et våben.. Hvor er det lige historien er... bortset fra at den kære kammerat spion "Won Jeong-hwa risiker dødsstraf, hvis hun kendes skyldig i anklagerne"...

...af hensyn til orkanen Gustav??

McCain aflyser måske konvent
Republikanerne overvejer at aflyse deres konvent af hensyn til orkanen Gustav, der ventes at ramme USA i næste uge.

Sådan skriver Politiken.dk i dag i en afskrift af en AFP/ ritzau artikel
Først lidt ordkløveri: Der er næppe nogen der aflyser nogen "af hensyn til orkanen Gustav" ... Der er ingen grund til at tage hensyn til en orkan, den tager ikke hensyn til andre end den selv;)
Men artikel er værre end end en pudsig lead. I forvejen har en del republikanske pinger har tilkendegivet, at de ikke har tænkt sig at deltage på konventet... og med en mulig ny Katrina-lignende katastrofe under opsejling... og en præsident Bush, der overvejer at aflyse sin tale på konventets 1. dag - så kan man nok forvente, at McCain ikke får den medieomtale, han har betalt for.

torsdag den 28. august 2008

Måske har de bare kikket hos sidemanden

Danske soldater har overværet, at afghanske soldater har henrettet en afghansk fange:
» Ifølge Berlingske.dks oplysninger var fangen i hænderne på et britisk træningshold - et såkaldt Operational Mentoring and Liason Team, OMLT - da afghanske soldater pludselig vendte våbnene mod briterne og fangen.
Briterne skal være blevet truet væk, hvorpå fangen blev skudt.
Den (t) understreger behovet for en forstærket indsats i vores uddannelse af de afghanske soldater. De skal lære at forstå internationale regler og love for krigsførelse, og vi må indrømme, at der er tale om en anden kultur«, siger oberstløjtnant Lennie Fredskov Hansen til politiken.dk (28. aug.)

Tja, hvis de direkte har truet de britiske soldater for at kunne skyde fangen, så er det nok ikke uvidenhed alene, der er problemet. Måske har de afghanske soldater bare kikket efter, hvordan amerikanerne har ført og fører krig!? Eksemplerne fra Vietnamkrigen kender vi alle - men massakrer på civile er ikke noget fra en fjern fortid - ej heller tortur (Interview med Hak Ali - kendt som hættemanden fra Abu Ghraib).
USA har ikke vist nogen respekt for international lovgivning - hverken når krige skal startes eller mens de føres - så hvordan forklarer man de gode afghanere at de skal gøre det...

onsdag den 27. august 2008

Paul McCartney Tel Aviv koncert aflyst!?

Når Paul McCartney i næste måned giver koncert i Tel Aviv, er det et arrangement, der har været 43 år undervejs.
McCartney og The Beatles skulle have optrådt i Israel i 1965, men den israelske regering greb ind og forbød koncerten.
skriver Politiken.dk
»Vi kan ikke vente med at komme derud og rocke folk. Jeg har hørt så mange fine ting om Tel Aviv og Israel«, hedder det i en erklæring fra McCartney citeret af BBC

Gad vide hvad det er for fine ting han har hørt - at Israel vil beholde de store bosættelser eller at Fredsbådene kom igennem til Gaza...
Ihvertfald må man håbe han er sit ansvar bevidst og overvejer, hvordan hans koncert er en del af spillet - om den kommer til at give næring til håbet om fred i Israel og Palæstina... eller det bliver en ensidig hyldest til det Israel.

Rygterne om koncerten har huseret længe, men d. 14. august skrev Haaretz.com at koncerten var aflyst (McCartney cancels planned TA concert) - deres kilde var Globes. Men nyheden lader sig ikke længere findes hos dem, så mon ikke det var en and!?

mandag den 25. august 2008

Arrogant kommentar

Gade: Mismod i Camp Bastion
Afghanerne skal selv bløde for Afghanistan. Det siger forsvarsministeren efter endnu en dansk soldat har mistet livet.
Kilde: Politiken

Endnu en dansk soldat dræbt - trist men forudsigeligt. Så længe vi fører krig, så længe vil vi miste soldater.
Men hvad er det for en arrogant kommentar fra Forsvarsministeren... at afghanerne selv skal bløde for Afghanistan - de har ikke lavet andet end at bløde for deres land i mange herrens år. Senest er det bl.a. os der får den til det. Vores tab er uendeligt meget mindre end afghanernes - bare et enkelt angreb på civile, overskygger vores udgydte "blod":
23. August 2008, 16:14 Uhr
Rising death toll
Afghan President Karzai condemns civilian deaths
An Afghan human rights group said Saturday that at least 78 people, including 20 women, were killed in a joint Afghan-U.S. coalition military operation in western Afghanistan. President Hamid Karzai condemned the violence and said most of the dead were civilians.
Kilde: Welt Online

Forløbig sejr til retssikkerheden

Dansk kvinde udvises ikke til USACamilla Broe
41-årig dansk kvinde udvises ikke til USA, har retten i Lyngby afgjort. Afgørelsen er anket til Landsretten.

Retten i Lyngby fandt, at sagen var forældet. Desuden var retten utilfreds med de oplysninger, den havde modtaget fra USA.
Oplysningerne kunne ikke legitimere en udlevering, mente retten.
Den vurdering var anklagemyndigheden ikke enig i, og det blev besluttet at anke rettens afgørelse til Landsretten.
Kilde: Politiken


Det blev en foreløbig sejr til Camilla Broe og retssikkerheden i Danmark og et nederlag til regeringens terrorpakke, der gør det muligt at udlevere danske statsborgere til retsforfølgelse i andre lande. Camilla var dog ikke anklaget for terrorisme, men for smugling af ecstacy-piller og risikerer at blive idømt 60 års fængsel i USA.

Anklagemyndigheden/ regeringen er med sagen i færd med at forsøge at finde grænsen for hvad de i den nuværende situation kan anvende terrorlovgivningen til. Men desværre har retten i Lyngby ikke taget stilling til det principielle i at udlevere en dansk statsborger til 3. land, men (så vidt medierne refererer) kun bedømt sagen konkret.
Kan vi garantere danskeres retssikkerhed og at en evt. straf står mål med forseelsen, hvis vi begynder at udlevere dem til andre lande, hvad enten vi anerkender dem som retsstater eller ej?

Læs mere om Camilla Broe sagen

Men Camilla er i det mindste blevet løsladt efter mere end 8 måneders varetægtsfængsling. Til lykke med det!
Det betyder dog ikke at hun (eller vi andre) kan ånde lettet op, for anklagemyndigheden har anket sagen til Landsretten - og mon ikke også den når Højesteret. Så min opfordring er at kikke forbi støttegrupperne på facebook.
"Først kom de efter Camilla Broe..."
"Red retssikkerheden - sig nej til Terrorpakken - Red Kamilla Broe"

fredag den 22. august 2008

Hvad vil SF's nye unge kandidat til Europaparlamentet?

SF opstiller 24-årig til EU-parlamentet
Formanden for SF's ungdom Emilie Turunen stiller op til Europaparlamentet for SF.
Emilie Turunen, mener, hendes kandidatur som partiets nye Europageneration, er med til at samle SF på EU-spørgsmål.
»Jeg tror, vi er i gang med en meget spændende bevægelse. Vi snakker ikke længere om at være for og imod EU, men i stedet om, hvad vi politisk kan bruge EU til«, siger ungdomspolitikeren.
»Vi bliver de offensive på EU-banen og ikke de defensive, som vi hidtil har været«.
http://politiken.dk/politik/article557034.ece

Jeg har prøvet at søge lidt på nettet for at finde ud af, hvad det egentligt er Emilie Turunen mener om EU - bortset fra at hun i hvertfald er EU-tilhænger, så synes det noget at fortabe sig i det uvisse.
Til Politiken siger hun:
»Det bliver rart med en foryngelse i EU. For EU er ikke bare gamle mænd med slips, og der ligger en udfordring i at gøre EU tilgængelig for almindelige mennesker til at forstå«

Men hvad er det de almindelige mennesker skal forstå? At over 90% af den lovgivning, der vedtages i Folketinget faktisk kommer direkte fra EU? At bureaukratiet er i højsædet? At kapital og vares fri bevægelighed står over alt andet?
Tja - foryngelse på andet end gennemsnitsalderen tvivler jeg på, vi kommer til at se med SF's nye bud på en EU-politiker.

Bestråling af grønsager

USA tillader bestråling af salat og spinat
Efter pres fra industrien tillader de amerikanske fødevaremyndigheder bestråling af salat og spinat for at forlænge holdbarheden og begrænse tilfælde af madforgiftning. Danske forbrugere behøver ikke frygte bestrålingsmærkater i supermarkedets grøntafdeling, vurderer Fødevarestyrelsen.
De amerikanske fødevaremyndigheder, FDA, godkendte torsdag bestråling af salat og spinat.
Bestrålede fødevarer udsættes for kontrollerede mængder ioniserende stråling - eksempelvis gammastråling - der hæmmer eller decideret dræber bakterier og andre mikroorganismer.
Industrien har presset på de seneste otte år for at få lov til at bestråle de grønne blade. Det er allerede tilladt at bestråle kød, fjerkræ, krydderier og en række skaldyr som østers og muslinger.
http://ing.dk/artikel/90475

Ja jeg ved ikke med andre, men jeg bryder mig altså ikke om at mad, der normalt holder sig en uge på køl, kan klare et halvt år. Jeg kan ikke få det til at rime på fødevarekvalitet!?
Og så er langtidsvirkningerne ved at indtage større mængder bestrålet mad så vidt jeg ved ikke undersøgt.