USA tillader bestråling af salat og spinat
Efter pres fra industrien tillader de amerikanske fødevaremyndigheder bestråling af salat og spinat for at forlænge holdbarheden og begrænse tilfælde af madforgiftning. Danske forbrugere behøver ikke frygte bestrålingsmærkater i supermarkedets grøntafdeling, vurderer Fødevarestyrelsen.
De amerikanske fødevaremyndigheder, FDA, godkendte torsdag bestråling af salat og spinat.
Bestrålede fødevarer udsættes for kontrollerede mængder ioniserende stråling - eksempelvis gammastråling - der hæmmer eller decideret dræber bakterier og andre mikroorganismer.
Industrien har presset på de seneste otte år for at få lov til at bestråle de grønne blade. Det er allerede tilladt at bestråle kød, fjerkræ, krydderier og en række skaldyr som østers og muslinger.
http://ing.dk/artikel/90475
Ja jeg ved ikke med andre, men jeg bryder mig altså ikke om at mad, der normalt holder sig en uge på køl, kan klare et halvt år. Jeg kan ikke få det til at rime på fødevarekvalitet!?
Og så er langtidsvirkningerne ved at indtage større mængder bestrålet mad så vidt jeg ved ikke undersøgt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar