mandag den 25. august 2008

Forløbig sejr til retssikkerheden

Dansk kvinde udvises ikke til USACamilla Broe
41-årig dansk kvinde udvises ikke til USA, har retten i Lyngby afgjort. Afgørelsen er anket til Landsretten.

Retten i Lyngby fandt, at sagen var forældet. Desuden var retten utilfreds med de oplysninger, den havde modtaget fra USA.
Oplysningerne kunne ikke legitimere en udlevering, mente retten.
Den vurdering var anklagemyndigheden ikke enig i, og det blev besluttet at anke rettens afgørelse til Landsretten.
Kilde: Politiken


Det blev en foreløbig sejr til Camilla Broe og retssikkerheden i Danmark og et nederlag til regeringens terrorpakke, der gør det muligt at udlevere danske statsborgere til retsforfølgelse i andre lande. Camilla var dog ikke anklaget for terrorisme, men for smugling af ecstacy-piller og risikerer at blive idømt 60 års fængsel i USA.

Anklagemyndigheden/ regeringen er med sagen i færd med at forsøge at finde grænsen for hvad de i den nuværende situation kan anvende terrorlovgivningen til. Men desværre har retten i Lyngby ikke taget stilling til det principielle i at udlevere en dansk statsborger til 3. land, men (så vidt medierne refererer) kun bedømt sagen konkret.
Kan vi garantere danskeres retssikkerhed og at en evt. straf står mål med forseelsen, hvis vi begynder at udlevere dem til andre lande, hvad enten vi anerkender dem som retsstater eller ej?

Læs mere om Camilla Broe sagen

Men Camilla er i det mindste blevet løsladt efter mere end 8 måneders varetægtsfængsling. Til lykke med det!
Det betyder dog ikke at hun (eller vi andre) kan ånde lettet op, for anklagemyndigheden har anket sagen til Landsretten - og mon ikke også den når Højesteret. Så min opfordring er at kikke forbi støttegrupperne på facebook.
"Først kom de efter Camilla Broe..."
"Red retssikkerheden - sig nej til Terrorpakken - Red Kamilla Broe"

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Politiken har en artikel mere om hende:
Dommeren afviste at gå med til en udlevering med henvisning til, at sagen kan være forældet efter dansk og amerikansk lov, og at anklageskriftet kan være indleveret for sent efter amerikansk ret.
Samtidig har de amerikanske myndigheder ikke udleveret en række dokumenter om de øvrige tiltalte og de juridiske studehandeler - såkaldte plea bargains - de kan have indgået til gengæld for at slippe med en mildere straf.
Og endelig er en udlevering ifølge dommeren »uforenelig med humanitære hensyn«, blandt andet fordi en udlevering ville fjerne moderen fra den ni-årige pige i en rum tid fremover.

Så lidt principiel ("uforenelig med humanitære hensyn") er den - men ellers har du ret.
/jens