mandag den 15. september 2008

Terrorister

Kidnappere tilstår tyveri af kunstskat
En 'kunstkommando' tager skylden for tyveriet af en uvurderlig radering af Goya. Tyveriet er bl.a. protest mod høje billetpriser.
Et næsten 200 år gammelt billede af den spanske kunstner Francisco Goya blev fredag stjålet fra et museum i den colombianske hovedstad Bogota.
Politiken


Uha - det er sikkert terrorisme at sige at man støtter Commando Free Art S-11 og slige aktiviteter i retsstaten Colombia. Så det tør jeg ikke, men sjovt er det da... jeg kan bare ikke lige finde ud af hvor det er "kidnappere" kommer ind i billedet/ politikens artikel... man kan vel ikke kidnappe et billede - men hvem ved det er jo Colombia.

Den endegyldige og detaljerede sandhed om 11. september?

Dramaet i World Trade Center er analyseret
Ny forskning har analyseret, hvad der egentlig skete, i minutterne før tvillingetårnene styrtede sammen i dag for syv år siden.
/politiken

Forskerne giver den detaljerede forklaring på Twin Towers' kollaps
Ing.dk


Det er da rart at Politiken såvel som Ingeniøren kan give den endelige og detaljerede forklaringer på World trade Centers mangelfulde evakuering samt tårnenes kollaps. Dem vil jeg granske lidt, men der synes ikke at være meget nyt under solen. Desuden er der mange, mange ubesvarede spørgsmål endnu.
Jeg har for noget tid siden hørt et meget overbevisende foredrag af Niels Harrit, lektor ved Kemisk Institut, Københavns Universitet om kollapset af Bygning 7, som ikke blev ramt af noget fly, men sank til jorden på en karakteristisk måde:




br>




Tilsyneladende kunne BBC i øvrigt rapportere om kollapset 20 minutter før det skete.

Min skepsis overfor de officielle konspirationsteorier om 11. september kom efter at have læst David Ray Griffins bog, Det nye Pearl Harbor. Hvis bare 10% af de ting han skriver er rigtige - så er der noget rivende galt.
Jeg har lige bestilt hans nyeste bog som vist ikke er oversat til dansk: Debunking 9/11 Debunking: An Answer to Popular Mechanics and Other Defenders of the Official Conspiracy Theory - det bliver spændende læsning.

søndag den 14. september 2008

Lad os få Pusherstreet tilbage

Politiet taber krigen mod hash
Hash er fortsat meget tilgængeligt siger flere kilder i miljøet. Politiet afviser kritikken af deres indsats.
Fire et halvt år efter rydningen af Pusher Street på Christiania er der fortsat nem adgang til hash i København, siger en række gademedarbejdere og eksperter...
Bent Haagensen, SSP-medarbejder i Valby og Sydhavnen, siger:
»Der bliver solgt lige så meget hash som tidligere, og jeg er tilbøjelig til at sige, at markedet er vokset de seneste år. Efter rydningen af Pusher Street og lukningen af hashklubberne er salget blevet mere organiseret.« Politiken

Hvad i himlens navn havde man regnet med? Det var det alle med kendskab til miljøet sagde, da de ryddede Pusherstreet. Hashsalget ville rykke ud i byen og blive overtaget af bander. Men mængden af røg ville ikke blive mindre.
Hash er som alkohol (desværre) kommet for at blive, så længe vi har et samfund, hvor så mange føler behov for at dumle eller overleve virkeligheden.
Hvis vendettaen mod alskens pothoveder egentlig drejede sig om sundhed, så ville det være langt mere effektivt at få stoppet rygning eller alkohol.. Ikke at jeg tror på et forbud her heller ville gøre den store forskel - bortset fra at kriminalisere endnu flere helt almindelige mennesker.
Næh - lad os få Pusher-street tilbage, så folk kan købe deres hash under ordnede forhold.

Når uret bliver ret bliver modstand til pligt

Aktivister vil lukke Sandholm
Lørdag 25. oktober vil den RUC-studerende Pil Christensen og hendes veninde Anna Bågø, der er pædagogmedhjælper og underviser i teaterdans, lukke Sandholmlejren.

Det vil de gøre, fordi Sandholmlejren efter deres opfattelse »er voldsomt dehumaniserende og racistisk«, og de vil gøre det uden vold, men med knibtænger, boltsakse, fri fantasi og civil ulydighed. Politiken


Civil ulydighed i forhold til behandlingen af vores asylansøgere burde være påbudt - om ikke ved lov;) så af almindelig medmenneskelighed.
Måden hvorpå vi behandler mennesker i nød - og ikke mindst deres børn på er intet mindre end barbarisk. Prøv at læse asylbørnenes fortællinger - er det hvem vi er - at behandle mennesker, børn sådan!?
Når uret bliver ret bliver modstand til pligt
Støttekredsen for Flygtninge i Fare

lørdag den 6. september 2008

Rage Against the Machine og demokratiet

Rage Against the Machine skaber valgoptøjer
De sidste to uger har bandet, der blev dannet i 1991, afholdt improviserede 'modkonventer' i protest mod de to dominerende partiers årsmøder.
Både til de demokratiske og republikanske konventer i år har Rage Against the Machine ført an i protestmarcher mod partiernes politik og mod konventerne selv. Og da de i tirsdags blev nægtet at gå på scenen, fremførte de koncerten igennem en megafon.
Inden bandet skulle på scenen foran parlamentbygningen i Minneapolis, Minnesota forbød politiet det oprørske band at gå op på scenen.
Istedet gik de fire bandmedlemmer ned blandt publikum, der messsede »Lad dem spille«. Her fik de en megafon. Og sammen med guitaristen Tom Morello, der 'sang' de instrumentale mellemspil, fremførte forsangeren, Zack de la Rocha, to numre.
Kilde: Politiken


Mere på Youtube

Hatten af for Rage Against the Machines revival - på scenen såvel som på den politiske arena - og for deres aktive fans:)

Politken fortsætter let postulerende: "Men Rage Against the Mashine holder ikke med nogen. De er mest imod. Imod USAs invation af Irak for eksempel. "
Man kunne også sige at Rage Against the Mashine holdt med den amerikanske befolkning og derfor var imod både republikanere og demokrater... at de var for fred, fordi de er modstandere af USA's krige... Man kunne sige de var for demokrati - eftersom det ikke er det der præger valg i USA:



Se også dokumentarfilmen Hacking Democracy (google video)

Video: Israel skyder på internationale fredsvagter

To palæstinensiske fiskere såret af israelske skud ud for Gaza. Også advarselsskud mod internationale fredsvagter
Israelske kanonbåde skød mandag advarselsskud hen over hovedet på den danske fredsvagt Adam Qvist. Han befandt sig i en fiskerbåd sammen med palæstinensiske fiskere ud for Gaza i Palæstina.
Han var sammen med syv andre udlændinge med ude for at beskytte fiskerne.
Tidligere på dagen ramte projektiler fra israelske kanonbåde to lokale palæstinensiske fiskere ud for Sudaniya langs den nordlige kystlinie i Gaza, meddeler det palæstinensiske nyhedsbureau IMEMC. Den ene er i nu kritisk tilstand, efter at være ramt i hovedet.
Kilde: Arbejderen


Se en af episoderne fra 1. september 2008:

torsdag den 4. september 2008

European Round Table fik deres vilje til sidst

S vil udbygge Femern-jernbane hurtigt
Socialdemokraterne opfordrer til, at der allerede til næste år tages hul på jernbanearbejdet i forbindelse med Femern-broen. / Politiken


Så fik Industrialist-lobbyen European Round Table endelig deres vilje - deres rapport fra 1984, The missing link, er med en enkelt omvej (Storebæltsforbindelsen) blevet til virkelighed. Broer og motorveje har fulgt linierne i deres store plan for den europæriske infrastruktur og "just in time" princippet.
Og alle jubler... eller hvad...

(pdf) 1984 rapporten: European Round Table: The missing link (7,5 mb)

wiki: European Round Table of Industrialists

Google Chrome - en browser med uindskrænkede rettigheder

Googles nye browser, Chrome, forlanger licens til at ændre, oversætte og publicere alt indhold, der lægges ud eller vises på nettet via den.
Google forbeholder sig ret til at videresælge, redigere, ændre og tilpasse dit materiale. Og som bruger af Google Chrome skal du acceptere de meget omfattende vilkår...
For selvom brugeren bevarer ophavsretten til indhold, der mangfoldiggøres via browseren, står der i punkt 11 i vilkårene, at man som bruger giver Google lov til en lang række ting, når man lægger ting ud på nettet.
Hvis man accepterer vilkårene og offentliggør eller viser indhold, giver man Google en uendelig, uopsigelig, verdensomspændende og gratis ret til at bruge dit materiale.
Politiken

Mere om Google browserens uindskrænkede rettigheder: Tapthehive.com

Og som om det ikke var slemt nok:

Hvis man læser den medfølgende Privacy Notice til Chrome, fremgår det, at browseren sender en lang række oplysninger til Google. I forbindelse med installationen tildeles browseren et unikt nummer, som overføres til Google sammen med oplysninger om versionsnummer og sprog.
Alt, hvad brugeren indtaster i søgefeltet, bliver automatisk og øjeblikkeligt overført til Google. Det er nødvendigt, fordi browseren automatisk foreslår en komplet adresse baseret på det indtastede. Denne match mellem det, brugeren skriver, og en færdig URL, foregår ikke på den lokale maskine, men hos Google, og kræver derfor at der konstant sendes data frem og tilbage.
Hvis brugeren indtaster en ikke-eksisterende adresse, bliver denne oplysning og hele adressen også sendt til Google. Det sker også, hvis brugeren besøger en webside, der mistænkes for at indeholde malware.
Det interessante er, om Google har tænkt sig at sammenkøre nogle af disse oplysninger med andre brugerdata, der samles gennem tjenester som Gmail. Det ville betyde at Google kunne samle meget detaljerede brugerprofiler. Google lover dog i sin Privacy Notice, at det ikke er tilfældet.
Comon.dk


Men den fulde udgave af Google's Privacy Policy indeholder også denne sigende besked
"Please note that this Privacy Policy may change from time to time."

onsdag den 3. september 2008

Ja til piratfilm

Tv-stationer 'bør opgive kampen' mod net-pirater
Lav egne tv-løsninger, der er enkle og gratis for brugerne, lyder opfordringen fra Microsoft-portalchef.
Piraterne har længe haft kronede dage på nettet, hvor de uden blusel deler ulovlige filer med hinanden. Og nu skal tv-stationerne opgive kampen, mener portalchef hos Microsoft for MSN Danmark, Kasper Tøstesen. Kilde: Politiken


Det er da nye (og fornuftige) toner fra Microsoft - heldigvis er flere af de store TV-stationer begyndt at indse dette og køre gratis onlinevisning af deres shows og programmer (så mangler vi bare pladeindustrien). Desværre er det ofte sådan, at man kun kan se onlineshows på TV-stationernes hjemmesider, hvis man har en IP-adresse, der hører hjemme i sendeområdet. Man kan selvsagt lave krumspring med sin computer og få den til at se ud som om den kommer fra et andet land, men det er nemmere at hente det ned via fildeling:)

Hvis man er til piratsoftware og piratfilm, så er der 3 adresser man bør kende:
www.piratgruppen.org - oplysning, guides mv. om fildeling/ bittorrents - hvilke programmer man bør bruge, hvad man skal passe på og hvad man gør, hvis uheldet og selvtægtsmændene fra Antipiratgruppen er ude og meget meget mere...
www.thepiratbay.org - bittorrent-tracker (det er her du finder de små torrent-filer, som du skal bruge for at kunne downloade de enkelte film og programmer)
www.mininova.org - bittorrent-tracker

Vil man gerne vide mere omkring problemerne med forældede rettighedsbegreber (immaterielle som f.eks. ophavsret og patenter), så er Rettighedsportalen et interessant sted at besøge.

tirsdag den 2. september 2008

Crack the CIA

Oscarvinderen Helen Mirren sniffede coke til festerne i firserne. Indtil det gik op for hende, at narkoen kom fra nazimiljø...
Helen Mirren, der sidste år modtog en oscar for sin rolle som dronning Elizabeth II i filmen 'The Queen', siger, at hun droppede festkokainen, da hun læste en artikel, der beskrev, hvordan nazikrigsforbryderen Klaus 'Slagteren fra Lyon' Barbie tjente kassen på handel med kokain fra sit eksil i Sydamerika. Politiken.dk


Tja, når euforiserende stoffer er ulovlige - og der er et misbrugsmarked at mætte (eller et der kan skabes), så vil samfundets bærme udnytte det skåndselsløst.
Jeg er i gang med en bog af en tidl. LAPD-betjent, Michael Ruppert, "Crossing the Rubicon". Det er ret interessant.. og tung læsning... og handler mest om olie og 911 - men måden hvorpå Michael Ruppert blev kritisk overfor "systemet" er også en historie i sig. Han opdagede, hvordan CIA var med til at smugle kokain ind i USA i store mængder - og selvom han havde beviser på det var ingen interesserede i at tage sagen op.
Jeg blev opmærksom på ham efter at have set en genial video "Crack the CIA" på Youtube - den fik The Sundance Online Film Festival Viewers Awards i 2002 og er lavet af Guerrilla News Network (også værd at kikke forbi!).

Men hvad enten coke'en kommer fra nazisterne eller CIA og deres allieredes marker, så gør hun nok klogt i at holde sig fra det... under alle omstændigheder "thumbs up" for Helen Mirrens bevæggrunde.


Birthe Rønn Hornbechs fortielser

Der er vist ingen tvivl om at Birthe Rønn Hornbechs integritet var en hel del større, inden hun fik fedtet sig ind i Foghs regering.

Da hun den 16. maj blev spurgt i Folketinget om konkrete oplysninger for, hvilke tidsfrister Udlændingeservice bruger i sager om familiesammenføring, fortalte hun ikke at Udlændingeservice dagen før havde oplyst hende, at beskæftigelse af mindst to ugers varighed og 10-12 timers ugentligt arbejde er en normal betingelse for, at EU-retten kan bruges til familiesammenføring.
Efterfølgende har hun erklæret, at det var, fordi hun var uenig i styrelsens oplysninger.

Men statsminister Anders Fogh har "fuld tillid til, at Birthe Rønn har givet korrekte og fyldestgørende svar til Folketinget.".
Jeg har personligt ikke helt den samme tillid til hende og efter at have læst uddrag af folketingsdebatten, så er mit bud at Fogh måske er lidt naiv... eller ;)
I hvertfald har han et problem - det mener Oluf Jørgensen, cand. jur., ekspert i forvaltningsret og afdelingsforstander på Danmarks Journalisthøjskole også:
»Det er meget uheldigt, hvis vi i Danmark er havnet i en situation, hvor en minister kan se let på ministeransvarlighedsloven og fortie oplysninger, som har væsentlig betydning, fordi der er opbakning fra regeringschefen og et flertal i Folketinget. Så er vi havnet i en trist parlamentarisk tilstand. Statsministeren bør selvfølgelig tage alvorligt, at hans ministre skal overholde ministeransvarlighedsloven«
- Berlingske.


Læs mere på berlingske temaet "Rod i udlændingeservice"

mandag den 1. september 2008

FIFA`s hemmelige verden

Forsker: Aftalt spil ved VM i fodbold
Ottendedelsfinalen med VM for to år siden var ramt af aftalt spil, konkluderer forsker og journalist i bog om aftalt spil, som breder sig.

Sådan lyder anklagerne fra Declan Hill, en canadisk journalist og forsker, som har brugt de seneste fire år på at afdække aftalt spil – også kaldet match fixing – i international fodbold. Han udgiver mandag bogen ’The Fix’, og konklusionen i bogen er nedslående for fodboldfans verden over.
»Over de seneste 18 år har der været konstante, vedholdende og kroniske trusler mod fodbolden. Truslen er, at selv kampe på højeste niveau er ramt af aftalt spil. Match fixing finder sted under OL og VM. Og hvis de kan fixe kampe der, kan de gøre det overalt«, siger Declan Hill.
Bogen bygger på en ph.d.-afhandling, som forskeren netop har fået godkendt ved Oxford University.
Politiken.dk


Tja det var vist en slet skjult hemmelighed - som også har været beskrevet ret udførligt i bogen "Straffe! FIFA`s hemmelige verden: Bestikkelse, valgsvindel og sorte billetter." af Andrew Jennings (Forlaget Ajour. 2006).
Læs evt. også artiklen "Da Blatter tog magten"
Sport... det er da noget med penge... ikke;)

War Inc.

Modeimperium leverede uniformer til SS
I dag vises tøj fra Boss på internationale catwalks. Under krigen syede modeimperiet uniformer til Hitlers værste håndlangere.
...når man køber et dyrt, sort Hugo Boss-jakkesæt, vil man formentlig helst ikke vide, at Hugo Boss, firmaets grundlægger, tjente sine penge på at sy de berømte og berygtede sorte uniformer forsynet med dødningehoveder, som Hitlers værste håndlangere og mordere, SS’erne, bar.
Politiken.dk

Meget oplysende artikel fra Peter Wivel i Berlin. I Tyskland, Skandinavien ("Jeg betalte Hitler") og USA, hvor selveste bedstefar Prescott Bush var en af de mange, der tjente penge på - og støttede - nazisterne.
Og i dag - ja dér er profitten bare desto større...
Jeg har lige set "War Inc." med John Cusack. Den sætter forholdet mellem de multinationale og krig på spidsen.
Det "Borat"-lignende Turaqistan er besat af USA og mere præcist af "Tamerlane", hvis logo og forretningsforhold mere end henleder til Halliburton.
Det befriede land vil imidlertid selv bygge en olierørledning - og det var ikke meningen med "befrielsen";) Så Brand Hauser (John Cusack) sendes did for myrde Turaqistans olieminister...
War Inc. er et frydefuldt væld af sjove og absurde situationer - det er ret morsomt at se, hvordan "implanted" journalister bliver chipmærket og oplever kampvognsslag i Virtual Reality - og hvor gennemført privatiseringen af krigen og "befrielsen" er.
Men filmens alvorlige budskab om USA's krig mod terror, Irak og Afghanistan trænger klart og tydeliget igennem den kulsorte satire.
Værd at se når den når Danmark... og hvis du ikke kan vente...