mandag den 15. september 2008

Terrorister

Kidnappere tilstår tyveri af kunstskat
En 'kunstkommando' tager skylden for tyveriet af en uvurderlig radering af Goya. Tyveriet er bl.a. protest mod høje billetpriser.
Et næsten 200 år gammelt billede af den spanske kunstner Francisco Goya blev fredag stjålet fra et museum i den colombianske hovedstad Bogota.
Politiken


Uha - det er sikkert terrorisme at sige at man støtter Commando Free Art S-11 og slige aktiviteter i retsstaten Colombia. Så det tør jeg ikke, men sjovt er det da... jeg kan bare ikke lige finde ud af hvor det er "kidnappere" kommer ind i billedet/ politikens artikel... man kan vel ikke kidnappe et billede - men hvem ved det er jo Colombia.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Max og alle jer andre !

Tja, "kidnapning" af et billede hører vist til under kategorien "Journalistiske Skriftlige Bloppere".... :-) Med hensyn til at støtte - i symbolsk forstand - en bande tyveknægte uanset nationalitet, vil jeg overlade til din egen moral, men kan iøvrigt oplyse om følgende: 1) Jeg bor i Bogota og var inde og se udstillingen sidste mandag. 2) Billetten kostede 5.000 colombianske pesos, hvilket svarer til DKK 20,00. 3) Udstillingen befinder sig i Candelaria-kvarteret, som er Bogotas gamle bydel og generelt museumskvarter 4) Udstillingen var for en forfriskende gangs skyld ikke gemt væk bag skudsikre vinduer, 20 bevæbnede vagtfolk etc etc, men såmænd med åben frontdør i et hus på hjørnet. Faktisk kunne man rende lige ned af trappen og ud på gaden på mindre end 15 sekunder. - Og det gjorde de så....! 5) Klap i med at snakke ironisk om "retsstaten Colombia", og tag i stedet hatten af for den enorme forandring landet har taget i løbet af de sidste 6-8 år... - klap i, køb en billet hertil, se dig objektivt omkring, og begynd så at forstå at Colombianerne faktisk kæmper en indædt kamp for at bringe landet på fode igen - og de gør det med et enormt meget større smil på læben end en gennemsnitsdansker, som henter sin check på sjasen. Hatten af for dem - dog ikke for det geni, der var anvarlig for sikkerheden omkring Goya-udstillingen ;-) M.v.h. Jacob Jørgensen

Max sagde ...

Mener du seriøst, at Colombia er en retsstat?

"
Colombias hærchef går af

General Mario Montoya, øverstbefalende for Colombias hær, trækker sig fra posten. Meddelelsen kom pludseligt i tirsdags i kølvandet på en voksende skandale i militæret

6. november 2008

Colombias præsident er netop blevet tvunget til at fyre 20 officerer, der er anklaget for vilkårlige mord på civile, som efterfølgende er blevet fremstillet som medlemmer af FARC-guerillaen. Og der er voksende international kritik fra FN af militærets metoder og samarbejde med de højreorienterede dødspatruljer. Desuden afslører et CIA-dokument, at Montoya tidligere har gennemført fælles operationer med dødspatruljer. Montoya nævner dog ikke den betændte sag med et eneste ord, skriver nyhedsbureauet Reuters"