Googles nye browser, Chrome, forlanger licens til at ændre, oversætte og publicere alt indhold, der lægges ud eller vises på nettet via den.
Google forbeholder sig ret til at videresælge, redigere, ændre og tilpasse dit materiale. Og som bruger af Google Chrome skal du acceptere de meget omfattende vilkår...
For selvom brugeren bevarer ophavsretten til indhold, der mangfoldiggøres via browseren, står der i punkt 11 i vilkårene, at man som bruger giver Google lov til en lang række ting, når man lægger ting ud på nettet.
Hvis man accepterer vilkårene og offentliggør eller viser indhold, giver man Google en uendelig, uopsigelig, verdensomspændende og gratis ret til at bruge dit materiale.
Politiken
Mere om Google browserens uindskrænkede rettigheder: Tapthehive.com
Og som om det ikke var slemt nok:
Hvis man læser den medfølgende Privacy Notice til Chrome, fremgår det, at browseren sender en lang række oplysninger til Google. I forbindelse med installationen tildeles browseren et unikt nummer, som overføres til Google sammen med oplysninger om versionsnummer og sprog.
Alt, hvad brugeren indtaster i søgefeltet, bliver automatisk og øjeblikkeligt overført til Google. Det er nødvendigt, fordi browseren automatisk foreslår en komplet adresse baseret på det indtastede. Denne match mellem det, brugeren skriver, og en færdig URL, foregår ikke på den lokale maskine, men hos Google, og kræver derfor at der konstant sendes data frem og tilbage.
Hvis brugeren indtaster en ikke-eksisterende adresse, bliver denne oplysning og hele adressen også sendt til Google. Det sker også, hvis brugeren besøger en webside, der mistænkes for at indeholde malware.
Det interessante er, om Google har tænkt sig at sammenkøre nogle af disse oplysninger med andre brugerdata, der samles gennem tjenester som Gmail. Det ville betyde at Google kunne samle meget detaljerede brugerprofiler. Google lover dog i sin Privacy Notice, at det ikke er tilfældet.
Comon.dk
Men den fulde udgave af Google's Privacy Policy indeholder også denne sigende besked
"Please note that this Privacy Policy may change from time to time."
1 kommentar:
Google har lige fjernet de omstridte betingelser i lincensaftalen:
http://politiken.dk/tjek/digitalt/internet/article562580.ece
Send en kommentar